Familie og parterapi

Alt det vigtigste i livet er vores relationer, resten er bare detaljer.”
Mikkel Beha Erichsen (1966)

Om at udvikle sig sammen med sine nærmeste relationer

Vores familie og nærmeste relationer er noget af det vigtigste i vores liv. Samtidig er familien og andre nære relationer ofte den største kilde til glæder, trøst og kærlig omsorg, men også frustrationer, skuffelser, sorger, vrede og andre svære følelser. Ofte er det de samme temaer, der senere i livet gentager sig i forskellige relationer.

Vi har alle et mønster, eller en særlig måde at være på i relation med andre mennesker. Denne relation til andre menneske er formet af, hvordan vores første relationer tidligt i livet har været for os. Det vil sige vores tidlige tilknytning til mor, far eller andren primær omsorgsperson.

Om vi oplevede at blive mødt med forståelse, og kunne blive trøstet når vi var ulykkelige eller om vi følte os forkerte og ikke blev set og hørt, kan være “kimen” til, om vi hviler i et sundt selvværd og hvilke strategier vi har i mødet med vores nærmeste

Vores tilknytningsmønstre bære vi med os ind i voksenlivet og disse mønstre viser sig især når vi er i konflikt, hvilken strategi vi navigerer med ud fra vores tidligere erfaringer i livet, som ikke altid fungerer hensigtsmæssigt i voksenlivet.

Når du og din familie vælger at tage terapi hos mig, er jeg hele familiens terapeut. 

Dig og din partner

Vores følelser er menneskers bedste GPS. Vores følelser fortæller os, om der er noget svært, farligt eller vigtigt på vores livs vej. Vores følelser giver os signaler til, hvordan vi kan handle eller være i en bestemt situation. Vores følelser giver os også mulighed for at kende vores behov.

På forskellig vis har vi lært at holde vores følelser tilbage, ikke at mærke dem, eller bytte følelser ud med andre følelser. Vi har måske lært, ikke at lytte til vores egne behov, for at tilpasse vores omgivelser. Helt naturligt har vi lært at finde måder, hvorpå vi kan beskytte eller passe på sig selv.

I parterapi benytter jeg EFT (Emotions Fokuseret Terapi) hvor jeg  fokuserer på at hjælpe jer med at blive opmærksomme på og udtrykke følelser, at lære at acceptere og regulere dem, og at kunne reflektere over dem for at danne mening. Derved kan du støttes til at kunne bruge dine følelser som en pålideligt GPS, der hjælper dig med at navigere hensigtsmæssigt i dit liv.

Familien

Alle familier gennemgår forskellige faser gennem livet, hvor familiemedlemmer kan blive udfordret på forskellig vis. Nogle af overgangs faserne kan være:

  • At blive forældre og finde sin egen familiemodel
  • Når familien udvides med flere børn
  • Når børnene starter i vuggestue, børnehave, skole osv
  • Familiedynamikken med stor/voksne børn
  • Børnene flytter hjemmefra 
  • Når datter/søn bliver mor/far og forældrene bliver bedsteforældre
  • Når børnene bliver “de voksne” for forældrene
  • Dødsfald eller tab af fysiske evner hos et familiemedlem
  • Arbejdsløshed, flytning eller sygdom i familien

    Alle familiemedlemmer har dybest set kun et ønske, og det er at være glade. Når der så alligevel opstår ufred i familien, kan årsagen ofte findes et helt andet sted, end der hvor familiemedlemmerne tror, problemet er.

    Vi er alle forbundet til hinanden som mennesker, og vi har brug for vores relationer – og specielt vores nærmeste relationer. Derfor er det meget smerteligt, når vi oplever ikke at høre til i familien, eller familien ikke kan finde ud af at “spille hinanden gode”.

    Hvis du oplever, at din familie har problemer, som I ikke selv kan løse, skal du vide, at I er en helt almindelig familie med problemer.

Når familien berøres af alvorlig sygdom

Ingen mennesker eller familier går igennem livet uden kriser, det er et af livets eksistentielle grundvilkår. Når et familiemedlem bliver alvorligt syg, ved skilsmisse eller ved dødsfald, kan vi befinder os i en livssituation, hvor vores tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmønstre ikke er tilstrækkelige til, at vi kan forstå, håndtere eller psykisk beherske den aktuelle situation.

Når vores kære bliver syg, har vi som ofte kun et ønske – at det skal gå over eller at nogle vil gøre dem raske igen. I sådanne svære situationer, mærker vi afmagt og det kan være utrolig svært som familiemedlem at være i.

Vores relationer er så betydningsfulde for os, så når denne ændrer sig, som når der er kronisk sygdom, eller vi oplever noget, der skræmmer os, påvirker det os dybt. Oplevelsen kan vække mange følelser, for eksempel vrede, over at noget bliver taget fra os. Det kan vække en frygt for, at vi kommer til at stå alene, “Hvad så med mig? Hvad betyder jeg nu? Hvad med mine behov?”

Det kan vække sorg, og når det system i os bliver aktiveret, alle de følelser vi tidligere har kunne bringe til en partner, som vi af forskellige årsager ikke længere kan dele, fordi han eller hun helt naturligt og forståeligt bliver mere selvoptaget af sin egen situation – kan en respons på nogle af de følelser som bliver aktiveret være, at vi enten trækker os, vi bliver overindvolveret eller bliver endnu mere opsøgende. Vi forsøger, om vi kan fixe det, forsøger at opmuntre vores partner og sommetider på bekostning af vore egne behov.

I familiedialogen hjælper og støtter jeg hele familien i at se og høre hinanden, så ingen behøver at trække eller overindvolvere sig, men istedet bliver bedre til at række ud efter hinanden, således I kan støtte og være, som I hver især har brug for, selvom om jeres familieliv er sårbar og sorgfuld.

Bogen jeg er medforfatter til, beskæftiger sig med det dialogiske relationelle møde mellem sundhedsprofessionelle og familier, der er berørt af svær sygdom. Sundhedsfaglige glemmer alt for ofte at møde “deres kunder i butikken” med forståelse og imødekommenhed for det levede liv med forskellige værdier og overbevisninger, som deres “kunder” har med sig. Bogen er også en håndsrækning til alle sundhedsfaglige og en kærlig reminder på, hvor svært det kan være som familie, at rumme eksistentielle følelser, om at befinde sig i sit livs værste krise og sorg, for ingen har den “rigtige” udgave af, at være berørt af alvorlig eller livstruende sygdom – alle har sin egen “rigtige” sorg og eksistentiel krise.

I kontakten med det offentlige system skifter vi rolle fra hustru, mand, kæreste eller livsledsager til rollen som  “den pårørende til patienten”, og er samtidig beskytteren, forsvareren, planlæggeren, eksperten og advokaten for vores kære, med stor risiko for udbrændthed.

Jeg holder fordrag og undervise både sundhedsfaglige og hos patientforeningerne eller i familienetværk. Hvis du som sundhedsfaglig eller privat person ønsker at booke mig, er du meget velkommen til at kontakte mig for nærmere aftale.