Psykoterapi

Det er ikke en skam at have et problem. Det er en skam ikke at gøre noget ved det.

Når vi mister retningen

Nogle gange bringer livet os steder hen, hvor det kan være svært at finde vej. Det kan være, når en relation forandrer sig eller går i stykker, når vi skal give slip på noget, der har haft stor betydning, eller når vi opdager, at den måde, vi hidtil har levet på, ikke længere fungerer for os.

Vi mennesker søger naturligt mod kærlighed, tryghed, tilhørsforhold og mening. Og nogle gange kommer gamle erfaringer, relationelle mønstre eller stærke forestillinger om os selv og andre til at påvirke, hvordan vi reagerer og hvilke muligheder, vi får øje på.

Man kan sammenligne det med at fare vild på sit eget landkort. De veje, vi plejer at følge, fører ikke længere derhen, hvor vi gerne vil, og vores indre GPS bliver ved med at foreslå de samme ruter.

I psykoterapien kan vi sammen undersøge landkortet. Måske skal nogle af de gamle ruter forstås på en ny måde. Måske skal vi opdage veje, du ikke tidligere har fået øje på. Og måske handler det om at lære din indre GPS – dine følelser, reaktioner og behov – bedre at kende.

Jeg viser dig ikke, hvilken vej du skal gå. Jeg kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilken vej der giver mening for dig.

Hvad er psykoterapi?

Psykoterapi er en professionel samtaleform, hvor vi sammen undersøger det, der fylder, udfordrer eller har sat sig fast i dit liv eller i dine relationer.

Der findes mange forskellige psykoterapeutiske retninger og metoder. Fælles er ønsket om at skabe et fortroligt rum, hvor der er tid til at standse op og blive nysgerrig på tanker, følelser, reaktioner og relationer.

Når det ikke længere er nok at klare det selv

De fleste af os søger først hjælp, når vores egne måder at håndtere en situation på ikke længere rækker.

Det kan være i forbindelse med sorg, sygdom, stress, konflikter, problemer i parforholdet eller familien, store forandringer i livet – eller en mere diffus oplevelse af, at noget ikke er, som man ønsker det skal være.

Familie og venner kan være en vigtig støtte. Og nogle gange har vi brug for et andet rum. Et sted, hvor vi ikke skal tage hensyn til andre, beskytte nogen eller være bange for at belaste dem med det, der fylder.

Et rum til at undersøge og forstå

Som psykoterapeut kommer jeg ikke med færdige svar på, hvordan du skal leve dit liv.

Jeg hjælper dig med at undersøge det, du står i, og med at få øje på sammenhænge og mønstre, som kan være vanskelige at se, når man selv står midt i dem.

Jeg kan stille spørgsmål, som åbner for andre perspektiver: Hvad sker der med dig i bestemte situationer? Hvad bliver vigtigt for dig? Hvad sker der mellem dig og andre? Og hvad kunne du ønske dig blev anderledes?

Nogle gange handler psykoterapi om at forstå det, der har været. Andre gange handler det mere om det, der sker lige nu, eller om at finde en vej videre.

Målet er ikke at fjerne alle svære følelser eller problemer. Det er at skabe større forståelse, nye handlemuligheder og mere frihed til at leve og være i dine relationer på en måde, der giver mening for dig.

At starte i terapi

Inden den første samtale

Det er helt naturligt at være i tvivl eller lidt nervøs, inden man kontakter en psykoterapeut. Måske har du overvejet det længe. Måske er du usikker på, hvad terapi egentlig indebærer, eller om det, du står i, er noget, du kan få hjælp til.

Du behøver ikke have formuleret et bestemt problem eller vide præcis, hvad du ønsker at arbejde med. Det kan vi sammen blive klogere på.

For mig er det vigtigt, at du oplever, at du er den, der bedst ved, hvordan det er at være dig. Jeg kommer med min faglige viden og erfaring, og sammen undersøger vi det, der fylder i dit liv og dine relationer.

I psykoterapien får du et fortroligt rum, hvor der er plads til at tale om det, der måske kan være svært at dele med familie eller venner. Jeg kan hjælpe med at stille spørgsmål, skabe nye perspektiver og få øje på sammenhænge, som kan være vanskelige at se, når man selv står midt i dem.

Den første samtale er også en mulighed for at mærke efter, om jeg er den rette psykoterapeut for dig. En god og tryg relation er vigtig, når vi skal arbejde med noget, der har betydning for dig.

Virker psykoterapi?

Der er god forskningsmæssig dokumentation for, at psykoterapi kan hjælpe mennesker med en række psykiske og relationelle udfordringer.

Udbyttet af et terapeutisk forløb afhænger ikke kun af den metode, terapeuten arbejder med. Relationen mellem klient og terapeut har også stor betydning. Det er vigtigt at opleve sig tryg, forstået og mødt – og at terapien giver mening i forhold til det, man ønsker hjælp til.

Psykoterapi handler ikke nødvendigvis om at få problemer eller svære følelser til at forsvinde. Det kan også handle om at forstå sig selv og sine reaktioner bedre, få øje på mønstre og relationer og udvikle nye måder at håndtere det, der er svært.

Forandring tager tid, og mennesker har forskelligt udbytte af psykoterapi. Derfor er det vigtigt, at vi undervejs taler om, hvordan du oplever forløbet, og om det, vi arbejder med, hjælper dig i den retning, du ønsker.

Hvilken terapi virker for hvem?

Hvilken form for psykoterapi virker bedst?

Der findes mange forskellige psykoterapeutiske retninger, og forskningen peger ikke på én terapiform, der er den bedste for alle mennesker og alle problemstillinger.

Metoden har betydning, og samtidig ved vi, at samarbejdet og relationen mellem klient og terapeut er vigtig for udbyttet af terapien.

Det handler derfor ikke kun om, hvilken metode terapeuten bruger. Det handler også om, hvorvidt du oplever dig forstået og taget alvorligt, om terapien giver mening for dig, og om vi sammen arbejder med det, der er vigtigt i dit liv.

I mit arbejde tager jeg udgangspunkt i flere faglige tilgange og tilpasser terapien til det menneske, par eller den familie, jeg møder – frem for at forsøge at få mennesket til at passe ind i én bestemt metode.

Det jeg lægger vægt på i terapien

Det lægger jeg vægt på i terapien

Psykoterapi handler ikke kun om metoder og teknikker. Det, der sker mellem klient og terapeut, har også stor betydning.

I vores samtaler lægger jeg derfor vægt på:

Tryghed og tillid
Du skal opleve, at der er plads til at tale om det, der er vigtigt for dig – også det, der kan være svært at sætte ord på.

At blive mødt og forstået
Jeg forsøger at forstå din situation fra dit perspektiv uden på forhånd at tro, at jeg ved, hvordan det er at være dig.

Et fælles fokus
Vi taler om, hvad du ønsker hjælp til, og hvad du håber kan blive anderledes. Det kan ændre sig undervejs, efterhånden som vi bliver klogere sammen.

Samarbejde
Terapi er noget, vi skaber sammen. Jeg bidrager med min faglighed, erfaring og mine spørgsmål – og du bidrager med din viden om dig selv, dit liv og dine relationer.

Plads til feedback
Det er vigtigt, at du kan fortælle mig, hvordan du oplever vores samtaler – også hvis noget ikke giver mening eller ikke hjælper dig. Det giver os mulighed for sammen at justere retningen.

Hvad kan du få hjælp til hos mig?

Ingen mennesker går igennem livet uden at opleve krise eller sorg. Det er et uundgåeligt menneskeligt grundvilkår. Nogle af de typiske arbejdsområder jeg møder i min praksis er:

Livskriser

Livskriser kan opstå, når livet forandrer sig, eller når det, der tidligere gav mening og retning, ikke længere gør det på samme måde.

Det kan være i forbindelse med overgange som at blive forælder, når børnene flytter hjemmefra, ved ændringer i parforholdet eller når arbejdslivet slutter, og en ny fase af livet begynder.

En livskrise kan også opstå uden en bestemt begivenhed. Måske oplever du, at livet ikke længere hænger sammen, føler dig ensom eller begynder at stille spørgsmål som: Hvad er vigtigt for mig? Hvem er jeg nu? Og hvordan ønsker jeg at leve mit liv?

Livskriser kan bringe os tættere på nogle af de grundlæggende vilkår ved at være menneske – mening, frihed, ansvar, ensomhed, relationer og bevidstheden om, at livet ikke varer evigt.

I psykoterapien kan der skabes rum til at undersøge disse spørgsmål og finde ny mening, retning og mulighed for at handle i det liv, der er dit.

Sorg

Sorg opstår, når vi mister noget eller nogen, der har betydning for os. Det kan være et menneske, en relation, et arbejde, vores helbred, vores funktionsevne eller det liv, vi havde forestillet os.

I IPM – Den Integrative Procesmodel forstås sorg som en proces, der kan påvirke hele mennesket. Sorgen kan komme til udtryk i vores følelser, tanker, krop, relationer og handlinger – og den kan påvirke vores oplevelse af mening, identitet og fremtid.

Vi reagerer forskelligt på tab. Derfor findes der heller ikke én rigtig måde at sørge på. Det, der fylder meget hos ét menneske, kan fylde mindre hos et andet, og sorgen kan ændre karakter over tid.

At forstå sorgen handler derfor ikke kun om at spørge: “Hvordan har du det?” Det handler også om at være nysgerrig på, hvordan tabet påvirker livet som helhed.

Angst

Angst er en naturlig del af menneskets følelsesliv og hænger sammen med vores evne til at reagere på fare. Når vi oplever noget som truende, aktiveres kroppens alarmsystem og gør os klar til at beskytte os.

Nogle gange bliver alarmsystemet aktiveret, selv om der ikke er en konkret fare. Det kan mærkes som fx hjertebanken, uro, svimmelhed, åndenød eller anspændthed og kan give en oplevelse af, at der er noget galt med kroppen.

Når angsten fylder meget, kan den begrænse hverdagen og gøre det svært at passe arbejde eller uddannelse, være sammen med andre eller gøre de ting, man egentlig gerne vil.

I psykoterapien kan vi undersøge, hvad der aktiverer angsten, hvordan den kommer til udtryk, og hvad der kan hjælpe dig til at få mere frihed i dit liv.

Smertefulde oplevelser fra fortiden

Det, vi oplever tidligt i livet, kan få betydning for, hvordan vi senere forstår os selv og indgår i relationer med andre.

Måske voksede du op i en familie, hvor de praktiske og materielle behov blev dækket, og hvor alt udefra så ud til at være i orden. Samtidig kan den følelsesmæssige næring have været begrænset eller uforudsigelig. Måske manglede der nærvær, tryghed, anerkendelse eller hjælp til at forstå og rumme følelser.

Sådanne erfaringer er ikke altid tydelige – hverken for omgivelserne eller for én selv. Senere i livet kan de blandt andet vise sig som indre uro, tomhed, lavt selvværd, usikkerhed eller mønstre i nære relationer, som bliver ved med at gentage sig.

I psykoterapien kan vi være nysgerrige på, hvordan tidligere erfaringer kan hænge sammen med det, du oplever i dag – uden at alt i nutiden nødvendigvis skal forklares med fortiden.

Når vi forstår vores mønstre bedre, får vi også mulighed for at forholde os anderledes til dem og skabe nye erfaringer i vores relationer.

Chock og traumer

Chok og traumer

Når vi oplever noget voldsomt eller overvældende, kan krop og psyke reagere med chok. Det kan ske, hvis vi selv føler os truet, udsættes for en alvorlig hændelse eller er vidne til noget, der opleves som skræmmende eller livstruende.

For de fleste aftager reaktionerne gradvist. Hos nogle bliver oplevelsen ved med at påvirke hverdagen og kan udvikle sig til traumereaktioner. Det kan fx vise sig som uro, alarmberedskab, søvnproblemer, stærke kropslige reaktioner eller ved, at man undgår situationer, der minder om det, der skete.

Traumereaktioner kan være knyttet til både nyere hændelser og belastende oplevelser tidligere i livet.

I psykoterapien kan vi arbejde med at forstå reaktionerne, skabe større tryghed og gradvist mindske den betydning, oplevelserne har i livet i dag.

Lavt selvværd/selvtillid

Lavt selvværd og selvtillid

Selvværd handler om den værdi, vi oplever, at vi har som menneske. Selvtillid handler mere om vores tro på, hvad vi kan og kan lykkes med.

Vores selvværd udvikles gennem livet og formes blandt andet af de relationer og erfaringer, vi har med os. Hvis man tidligt har oplevet, at anerkendelse især fulgte med det, man gjorde eller præsterede, kan det blive svært at mærke, at man også har værdi for den, man er.

Lavt selvværd viser sig ikke altid som usikkerhed. Det kan også komme til udtryk gennem høje krav til sig selv, perfektionisme, stor ansvarlighed eller et stærkt behov for at præstere og få andres anerkendelse.

I psykoterapien kan vi undersøge, hvordan dit syn på dig selv er blevet til, hvad der holder det fast, og hvordan du kan udvikle en mere venlig og nuanceret forståelse af dig selv.

Hvad betyder psykoterapeut MPF?

Titlen psykoterapeut er ikke i sig selv en beskyttet titel i Danmark. Derfor kan det være svært at vide, hvilken uddannelse og erfaring der ligger bag.

MPF betyder Medlem af Dansk Psykoterapeutforening og viser, at psykoterapeuten opfylder foreningens krav til uddannelse, erhvervserfaring og psykoterapeutisk praksis.

En psykoterapeut MPF har en fireårig psykoterapeutuddannelse og har under uddannelsen arbejdet med både teori, klientarbejde, supervision og egen terapi.

For mig er supervision og efteruddannelse fortsat en naturlig del af mit faglige arbejde. Det er med til at sikre, at jeg løbende udvikler min praksis og forholder mig fagligt og reflekteret til mit arbejde med mennesker, par og familier.